Det er den danske avisen Kristeligt – Dagblad som skriver at universitetet i Ålborg vil bruke et språk som ikke skremmer kvinner bort fra å søke, og da må man ikke bruke maskuline ord som “ambisiøs” og “analytisk”.
Ord som ”kompetent”, ”ambitiøs” og ”analytisk” kan afskrække kvindelige kandidater fra at søge en forskerstilling, mener Aalborg Universitet. Derfor har Aalborg Universitet anskaffet et it-program, som luger ud i maskuline ord
Aalborg Universitet har købt et computerprogram, som skanner jobopslag for maskuline ord og foreslår kønsneutrale synonymer.
Det sker for ikke at skræmme kvindelige ansøgere væk.
Ifølge prodekan Anette Therkelsen, som sidder i Udvalget for ligestilling og diversitet på universitetet, er screening af jobopslag et af flere tiltag for at gøre en universitetskarriere mere attraktiv for kvinder.
”Alle de opslag, der kommer ind fra fagmiljøerne, screenes, og programmet gør opmærksom på, at der kan ligge noget bias (stereotype opfattelser af køn, alder, etnicitet, seksuel orientering og så videre, red.) i nogle af ordene. Derefter sendes ændringsforslagene tilbage til dem, der slår stillingen op, så de lige kan se på, om det er ord, de vil holde fast i eller ej.”
Før man besluttet å gå videre, var det en livlig diskusjon i utvalget, og den fortsetter nå utenfor, og RASMUS WAAGE PETERSEN, professor ved Institutt for matematiske fag, kaller det det forsøk på å innføre språklig sensur:
RASMUS WAAGEPETERSEN, professor ved institut for matematiske fag på Aalborg Universitet, har selv afprøvet programmet og anerkender, at det er i den bedste mening, at hans arbejdsplads forsøger at tiltrække flere kvinder til forskerstillinger. Men han er hverken imponeret af programmet selv eller følgerne af brugen af det.
”Det svarer til at tage en ordbog og begynde at strege ord ud i den. Det er mig meget imod, at et universitet forsøger at indføre sproglig censur,” siger han.
Også historiker Jes Fabricius Møller, Københavns Universitet, er kritisk.
”Når jeg hører ord som ’stærk’, ’kompetent’ og ’analytisk’, er den første jeg tænker på min kone,” siger han.
”Jeg kan jo ikke tale på kvindekønnets vegne, men jeg kan godt forstå dem, der med rette er fornærmede over, at det ikke skulle være ord, der dækker deres arbejde. Lad mig sige det på den måde: ’Hallo, 1880’erne har ringet og vil gerne have deres syn på kvinden tilbage’.”
HENRIETTE LAURSEN, som er direktør for Kvinfo, bifaller derimot universitetets tiltak.
”Studier viser, at det har betydning, hvilke ord man bruger i jobopslag, og som jeg forstår det, er det et hjælpeværktøj, man benytter på Aalborg Universitet, bygget på den forskning. Det er det afgørende for mig,” siger Henriette Laursen, som dog mener, at ord som ”kompetent”, ”succesfuld” og ”stærk” også passer på kvinder.
”Så der er da en risiko for, at man får forstærket nogle stereotyper, som er unødvendige. Men grundlæggende synes jeg, det er en god idé, at man er sig bevidst, hvilke ord man bruger, når man gerne vil have en mere mangfoldig rekruttering.”
At det er vejen frem i kampen for diversitet at bruge sproget som strategisk redskab, er kønssociolog Cecilie Nørgaard overbevist om.
”Man kan synes, det er fornærmende over for kvinder, at ord som ’stærk’, ’kompetent’ og ’succesfuld’ ikke skulle gælde for dem, men hvis undersøgelser viser, at det er ord, som skræmmer, er det værd at prøve med mere inkluderende synonymer,” siger Cecilie Nørgaard, som er direktør i rådgivningsvirksomheden Mangfold.
Men ikke alle kvinnelige akademikerne liker forslaget. Marianne Stidsen, lektor ved Institutt for nordiske studier på Københavns Universitet sier hun er grunnleggende imot at man skal implementere en bestemt ideologisk og politisk teori, der en av ideene er at ord alltid har en kjønnslig slagside:
Marianne Stidsen er en af de kvinder, som har gjort akademisk karriere. Hun er lektor ved institut for nordiske studier og sprogvidenskab på Københavns Universitet og konstaterer, at hun ”dårligt kan være imod ligestilling mellem kønnene”, da den har givet hende mulighed for selv at gøre karriere i universitetsverdenen.
”Men jeg er grundlæggende imod, at man implementerer en bestemt ideologisk og politisk teori, hvor en af idéerne er, at ord altid har en kønslig slagside. Men det er altså kun én måde at anskue ord på.
Når programmet bliver indført som en praktisk nødvendighed på et helt universitet, er faren, at det kommer til at overskygge den faglige integritet og underlægge fagene en særlig ideologi,” siger Marianne Stidsen.
Forsøget med at fiske maskuline ord ud af stillingsopslag på Aalborg Universitet kører de kommende to år. Hvis ikke programmet resulterer i flere ansøgninger fra kvinder, lukkes initiativet igen.
