Antallet regnbuefamilier er mer enn fordoblet i Danmark på ti år, men ifølge partiet Enhedslisten bør Danmark gjøre mer.
Dansk TV2 skriver:
Antallet af par af samme køn, der har hjemmeboende børn, er mere end fordoblet fra 2009 til 2019, så der nu findes 1465 danske regnbuefamilier. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik (DST).
– Det er glædeligt, at der kommer flere regnbuefamilier, og det er udtryk for, at der er kommet bedre vilkår for at lave en regnbuefamilie, siger Susanne Branner Jespersen, der er generalsekretær hos foreningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner (LGBT Danmark).
Hun henviser blandt andet til Børneloven fra 2007. – Jeg fik selv børn i 2006 og blev stævnet af staten, fordi vi ikke kunne oplyse faderskabet. Og det var ulovligt for lesbiske og enlige kvinder at blive insemineret af en læge op til 2007, siger hun og tilføjer:
– På den måde er der sket nogle ting rent strukturelt, der gør, at vi kan leve det liv, vi gerne vil.
Op til fire juridiske forældre Men ifølge Enhedslistens ligestillingsordfører, Mai Villadsen, er der ikke sket nok. Derfor foreslår partiet at udvide Børneloven til også at omfatte familier med helt op til fire forældre.
Som det ser ud lige nu, anerkender dansk lovgivning kun to juridiske forældre til et barn.
Mai Villadsen peger på, at det kan skabe store problemer for utraditionelle familier ved barsel, barns første sygedag og skilsmisser, når en eller flere af forældrene ikke har formelle rettigheder til barnet.
– Lige nu er lovgivningen bygget op om den traditionelle kernefamilie. Vi skal forsøge at imødekomme den moderne verden, der er nu, hvor folk lever på mange forskellige måder, siger hun til TV 2.
Ifølge Mai Villadsen er det realistisk at finde et flertal til en børnelov, der favner familier i mange former og størrelser. – Jeg fornemmer en ret stor opbakning fra de partier, der er det parlamentariske grundlag for regeringen, og så må vi håbe, at Socialdemokratiet også er med på regnbuebølgen, siger hun.
Tallet kan være endnu større
Tallene er identificeret ved registrerede partnere og gifte med en af samme køn, og som har hjemmeboende børn. Opgørelsen vil dermed ikke fange alle forældre, der lever som LGBT+-personer.
Derfor peger Susanne Branner Jespersen også på, at der er et stort mørketal. – Der er mange. For eksempel hvor en singlemor får børn med to fædre, der lever i et parforhold. De vil ikke blive registreret, men vil definere sig som en regnbuefamilie, siger hun.
Selvom der bliver flere regnbuefamilier i Danmark, mener Susanne Branner Jespersen, at der stadig er meget at kæmpe for.
– Forhåbentlig begynder man at kigge på, hvordan det nemmere kan lade sig gøre for to mænd at få et barn sammen, siger hun.
Flere lesbiske får børn ved fertilitetsbehandling
Hvert sjette af de forventede fødte børn efter fertilitetsbehandling i 2018 bliver født af lesbiske og enlige kvinder. Det viser tal, som Sundhedsdatastyrelsen har lavet til TV 2.
Ud af de i alt 6019 forventede fødsler efter fertilitetsbehandling i 2019 forventes 936 børn således at blive født af lesbiske og enlige. Det er en stigning på ni procent i forhold til 2017.
Cirka ti procent af hver årgang bliver født efter fertilitetshjælp; heraf er en sjettedel af børnene altså født af lesbiske eller enlige kvinder.
I Danmark findes der 5430 par af samme køn, som enten er gift eller registrerede partnere. 27 procent af disse par har hjemmeboende børn.
Blandt ægtefolk af forskelligt køn har 43 procent et eller flere hjemmeboende børn, viser tal fra DST.