Et borgerforslag om såkaldt medfaderskab har på kun få døgn opnået langt over de 50.000 underskrifter, der skal til for at forslaget kan blive taget op i Folketinget. Et medfaderskab betyder, at to mænd kan dele forældremyndigheden og forskellige rettigheder og pligter over barnet – sådan som to mødre har haft mulighed for siden 2013.
Men hvor kommer børnene fra?
Et forslag om medfaderskab er mere end et spørgsmål om ligestilling, men også et etisk spørgsmål om rugemoderskab, og det skal man huske, når debatten nu tages offentligt og i Folketinget, siger Anne-Marie Gerdes, formand for Det Etiske Råd og overlæge på Klinisk Genetisk Afdeling på Rigshospitalet.
“Borgerforslaget handler om barnets tarv, som er at have to forældre, når det er muligt. Men det øjeblik, man taler om ligestilling på dette område, skal man vide, at der er biologiske vilkår, der kommer ind og komplicerer det, for hvordan kan to mænd få børn?,” siger hun.
I Danmark er det lovligt at benytte sig af en rugemor, men en række regler besværliggør arrangementet med den intention at beskytte den fødende kvinde mod udnyttelse samt forhindre, at børn kan gøres til handlesvarer. For eksempel er det ikke muligt at indgå en juridisk gyldig aftale om, at en kvinde føder et barn, som hun skal udlevere til en anden. Som medforælder til et barn født af en rugemor, vil man typisk skulle søge om at stedbarnsadoptere barnet efter cirka to år.
Det gælder, uanset om medforælderen er mand eller kvinde, og det har i flere år vakt protester blandt forældre til børn født af rugemødre.
Ifølge Anne-Marie Gerdes er der grund til at se på lovgivningen, men uden at glemme de andre hensyn, som en lovændring med stor sandsynlighed altså også vil påvirke.
“Fertilitets-teknologien har udviklet sig meget, og jeg mener, man bør gennemgå rammerne, så de tager udgangspunkt i, hvad vi synes er vigtigt i Danmark, både hvad angår hensynet til barnet, den fødende kvinde og de intenderede forældre,” siger hun, som på den baggrund hilser borgerforslaget velkommen.
Det samme gør Lillian Bondo, jordemoder og tidligere medlem af Det Etiske Råd.
“Jeg er selv tilhænger af, at man ikke holder for længe på, at ‘du er ikke far’, når barnet for længst er landet i favnen på to fædre, der elsker det, uanset at jeg – stadig – ikke er tilhænger af kommercielt rugemoderskab. Jeg har ikke skrevet under på borgerforslaget, men jeg er – for så vidt angår barnets ret til forældre – tilhænger af hurtigst muligt ordnede forhold,” forklarer hun.
Regeringen samt Radikale Venstre, Enhedslisten, Konservative og Dansk Folkeparti har ifølge DR meldt sig positive over for borgerforslaget. Regeringen betoner dog netop, at der er en problematik omkring betalte rugemødre.
Borgerforslaget nævner intet sted ordet “rugemor”, og det er med vilje, siger Søren Kristensen Juliussen, som har stillet forslaget. Han er selv forælder uden forældrerettigheder og -pligter til en lille pige, som hans mandlige partner er biologisk far til, og som er båret såkaldt altruistisk af hans søster. Den konstellation er lovlig i Danmark.
“Forslaget tager ikke stilling til surrogati (rugemoderskab, red.), men det er en forgrening af diskussionen. Jeg synes, det er fornuftigt, at Folketinget nu tager ordentligt fat om emnet, og i den debat også finder ud af, om medfaderskab så kun skal gælde ved altruistisk rugemoderskab, ved kommercielle arrangementer, i regnbuefamilier med flere forældre end to involveret og så videre,” siger han.
