Et stort flertall i Det Etiske Råd i Danmark vil senke aldersgrensen for juridisk kjønnsskifte til før puberteten. Vi bør som samfunn i større grd beskytte barna i deres oppvekst og utvikling med tanke på at de skal finne seg selv, heter det fra det eneste av rådets medlemmer, som vil fastholde grensen på 18 år. Det skriver Kristeligt Dagblad:
Regeringen gav sidste år udtryk for, at den agter at sænke aldersgrænsen fra de nuværende 18 år, og den holdning bakkes nu op af 16 ud af Det Etiske Råds 17 medlemmer. 14 medlemmer anbefaler mere præcist, at grænsen lægges ved 10-12 år.
Formand Anne-Marie Axø Gerdes fortæller, at man i rådet har brugt lang tid på at diskutere, hvilken – om nogen – aldersgrænse man skulle ende på. Selv var hun i begyndelsen tilbøjelig til at lægge snittet ved 15 år. Blandt andet fordi, det er i den alder, man bliver myndig i henhold til sundhedsloven.
”Jeg bevægede mig ned til 10-12 år, fordi de fleste børn i den alder – ifølge mange af de eksperter, vi har rådført os med – allerede her har en mere fast idé om deres egen kønsidentitet. Samtidig er det den alder, hvor puberteten starter, og kroppen begynder at udvikle sig til enten mand eller kvinde. Ender et barn med at skulle i hormonbehandling, er det også i den alder, man typisk indleder den,” siger Anne-Marie Axø Gerdes.
Hun fortæller, at det ikke har været et nemt spørgsmål, og at rådets medlemmer har måttet holde hensynet til en lille sårbar gruppe op mod eventuelle samfundsmæssige konsekvenser.
”For samfundet har det den betydning, at det kan gå ind og rokke ved, hvilken forventning vi har til børns udvikling af deres kønsidentitet. Hvis man for tidligt har en forventning om, at børn skal tage stilling til, hvilket køn de er, kan man også risikere at tale et problem op, som måske slet ikke er der hos et givent barn,” siger hun.
Det eneste medlem af Det Etiske Råd, som ikke vil sænke aldersgrænsen fra de nuværende 18 år, er stud.theol. Morten Bangsgaard. Han mener, at man skal træde særdeles varsomt, når det handler om børn og deres mulighed for at udvikle deres identitet.
”Børn er ekstra sårbare, og for mig er det vigtigt, at vi som samfund beskytter børnene i deres opvækst og udvikling henimod at finde sig selv. Den nuværende aldersgrænse på 18 år giver mulighed for, at børn kan udfordre og afprøve deres kønsidentitet, uden at det nødvendigvis skal føre til andet, end at de finder ud af, hvem de er. Den mulighed skal ikke nødvendigvis føre til en rettighed med den konsekvens, at de absolut skal tage stilling til, om de nu er dreng eller pige, eller tage ansvar for at skifte identitet,” siger han.
Margrethe Brun Hansen, cand.psych. og forfatter til flere bøger om børneopdragelse, har tidligere advaret mod juridisk kønsskifte for personer under 18 år, men har til dels skiftet mening.
”Der er sket så meget, siden jeg udtalte mig sidst. Køn og identitet og hele samfundets udvikling gør, at børn og unge i dag udvikler sig og forholder sig til samfundet på en helt anden måde end før i tiden. De modnes tidligere. Og det skal samfundet prøve at indtænke,” siger Margrethe Brun Hansen.
Hun hæfter sig ved, at det blot er juridisk og i yderste tilfælde kan laves om, hvis det senere i livet viser sig at have været en forkert beslutning.
”Det, der er det gode ved det juridiske kønsskifte, er, at vi imødekommer deres følelser og det, de oplever. Det er ikke en seksuel diskussion. Det skal ikke køre på, om de føler en seksualitet. Det skal køre på, om de virkeligt føler, at de er landet i den forkerte krop.”
Margrethe Brun Hansen mener fortsat, at der skal være en nedre grænse, som ikke bør være lavere end 12 år.
”Jeg synes, at beslutningen skal træffes på et tidspunkt, hvor barnet virkelig ved, hvad det siger ja til. Gennemsnitligt er børn, når de når 12 år, meget veludviklede og modnet på en hel anden måde end som 10-årige.”
Det Etiske Råds anbefaling møder imidlertid kritik hos De Konservative, hvor ligestillingsordfører Birgitte Bergman fortæller, at den ”selvfølgelig ikke rokker ved partiets holdning til spørgsmålet”.
”Det kommer bag på mig, at de anbefaler det. Det er ikke at beskytte børnene, at de på springet til puberteten kan bevæge sig ind og ud af identiteter på den måde. I den alder er de forvirrede nok i forvejen. Når man er 18 år, kan man køre bil og stemme ved valg, og her kan man så også beslutte, om man vil være et andet køn. Nu må der altså træde en voksen ind i lokalet,” siger Birgitte Bergman.
Også Danske Folkepartis ligestillingsordfører, Liselott Blixt, oplyser, at Det Etiske Råds anbefaling ikke ændrer ved partiets modstand mod en lavere aldersgrænse.
Hos SF mener man derimod, at rådets anbefaling på 10-12 år er utilstrækkelig. Ifølge ligestillingsordfører Astrid Carøe bør der slet ikke være nogen aldersgrænse for juridisk kønsskifte.
”Det er enormt forskelligt, hvornår man som barn eller ung bliver opmærksom på sin kønsidentitet. Argumenterne fra Det Etiske Råd er egentligt de samme, som vi har, men vi læner os op ad en lang række eksperter på området, som anbefaler, at man har muligheden inden skolestart, fordi det er der, man i mange tilfælde oplever et skifte, og det derfor kunne være rart at skifte sit cpr-nummer inden da,” siger Astrid Carøe.
De to resterende medlemmer af Det Etiske Råd – udover Morten Bangsgaard – som ikke anbefaler, at grænsen lægges ved 10-12 år, er økonom Mia Amalie Holstein, som anbefaler en grænse på 15 år, og professor Eske Willerslev, som ønsker, at der slet ingen grænse skal være.
