I Danmark er det fremmet et forslag fra regjeringen om at barn ned til 10 år skal få endre sitt juridiske kjønn. I motsetning til i Norge, hvor debatten knyttet til loven om juridisk kjønn var nærmest fraværende, er det langt mer debatt i Danmark. Her er noen eksempler:
Jurist Louise Kobbernagel skriver blant annet:
Det er utvivlsomt ganske ulykkeligt at føle sig som det forkerte køn, og et ordentligt samfund skal selvfølgelig hjælpe disse mennesker. Men det gør vi ikke ved at ophøje individets følelser til en sandhed, der uden videre udløser en juridisk rettighed. Og man må undre sig over, at vore lovgivere tilsyneladende ikke ser, hvilket ubærligt ansvar der pålægges det skrøbelige menneske, når det gives friheden til at bestemme alting selv. Selv det, som enhver med sin fornuft forstår ikke kan ændres ved at udskifte et ulige tal i cpr-nummeret med et lige.
Em lærer, Karen M. Larsen skriver i Informationen:
I den vestlige verden ser vi nemlig, at kampen om børnene spiller en voksende rolle for transaktivismen.
Offentligheden skal vindes for tanken om, at kønsrolleafvigende adfærd hos børn og unge er et bevis på, at de er transkønnede, og at den eneste beskyttelse mod, at disse børn kommer til at leve et liv i ulidelige mentale smerter, der typisk vil ende i selvmord, er, at disse så hurtigt som muligt får mulighed for at skifte socialt og kropsligt køn.
Henrik Højlund er valgmenighedspræst i Aarhus Bykirke og skriver:
Muligheden for juridisk kønsskifte fra 10-årsalderen lanceres som en del af det moderne, åbne, oplyste samfunds frihedsoplukning.
Sandheden er, at det er nedlukning af den mentale frihed og en oplukning af ekstremisme.
Hvis den nye lov går igennem, betyder det på lang sigt nedlukningen af den naturlige og fundamentale kønsforskelsbevidsthed, som den altovervejende del af menneskeheden bærer i sig fra fødsel til død.
Det, der utvivlsomt fra de fleste politikeres side er tænkt som imødekommelse af en minoritet af kønsforvirrede mennesker, rummer fra anden side en skjult dagsorden, som handler om en hel ideologis magtovertagelse. Queer-ideologiens meget bastante udsagn om køn som ren konstruktion sejrer med denne lovgivning.
Pia Kjærsgaard, medlem av Folketinget for Dansk Folkeparti, forhenværende formann for Folketinget, skriver:
Ja, mere rigtigt kan det ikke formuleres. Hvor er hensynet til barnet? Hvor er empatien? Hvor er modet til at tage ansvar for vores børn blevet af i Det Etiske Råd? Kan det overhovedet tolkes som andet end ansvarsforflygtigelse? Og hvor er hensynet til forældrenes naturlige ret til at vejlede deres børn og udøve indflydelse på deres opvækst og liv? Set i det lys har Det Etiske Råd begivet sig ud på en kurs, som underminerer familien som enhed.
En homofil mann skriver i Politiken:
Jeg er homoseksuel, men er inderlig modstander af LGBT+ Danmarks ekstreme kamp mod videnskaben og kønnet som biologisk realitet.
Juristen Jacob Georg Naur skriver i Kristeligt Dagblad:
Hormoner til ”transbørn” er en katastrofe, der gør børn infertile. De seneste fem år er næsten 500 børn henvist til behandling af egen læge under formodning om, at de er transkønnede. Men hormonbehandling rummer store risici, ikke mindst infertilitet. Derfor skal danske læger stoppe behandlingen med hormoner til børn
