En idrettskvinne som ikke vil konkurrere mot menn

Vektløfting
Foto: John Arano fra Unsplash

Les den spennende reportasjen fra danskradio:

20-årige Chelsea trækker atletikforbund i retten: ‘Jeg skal ikke konkurrere mod mænd, der skifter køn’

I Connecticut i USA vil flere kvindelige atleter nu sætte en stopper for at skulle konkurrere mod transkønnede.

20-årige Chelsea Mitchell er klar til at føre sin sag hele vejen til USA’s højesteret. (Foto: Kyle Lanningham)

20-årige Chelsea Mitchell ser koncentreret mod målstregen og sprinter de 100 meter i bagende sol.

– Jeg har brugt store dele af mit liv på at træne. Og jeg var længe den hurtigste i min aldersgruppe, indtil transkønnede atleter fik adgang til at konkurrere mod os piger, siger Chelsea Mitchell.

Hjemstaten er Connecticut på USA’s østkyst, hvor Chelsea Mitchell sammen med tre andre atleter har sagsøgt skoleatletikforbundet, CIAC.

De synes, at de er blevet snydt for adskillige mesterskabstitler, fordi drenge, der skifter køn har ret til at konkurrere mod dem. En beslutning, de mener, er i strid med en særlig bestemmelse i amerikansk lov, der skal sikre kvinders rettigheder i sport.

– Allerede det første år i highschool var der en transkønnet atlet. Året efter var der to. Og det gjorde det umuligt for os piger. Vi havde ikke en chance mod deres fysik. Det var ikke fair, siger Chelsea Mitchell.

Du kan se og høre mere fra Chelsea i klippet her:

Første transkønnede deltager i OL

Chelsea Mitchells advokat ser sagen som principiel.

– Det her handler ikke kun om highschool sport i Connecticut, eller i USA for den sags skyld. Det er noget, hele verden må tage stilling til, siger Christiana Holcomb, der er advokat i det konservative kristne advokatfirma, Alliance Defending Freedom.

– New Zealand sender den første transkønnede atlet til OL i Japan. Vægtløfter Laurel Hubbard bliver den første, der deltager på det allerhøjeste niveau, og tager dermed en plads fra en kvinde, siger hun.

Du kan se og høre Christiana Holcomb her:

Tidligere i dag fejlede newzealænderen dog i alle sine tre løft og røg derfor ud af vægtløftnings-konkurrencen +87 kilo.

Mens en række borgerrettighedsorganisationer og LGBT+-grupper ser det som en sejr, at den første transkønnede nu får adgang til de Olympiske Lege, mener advokatfirmaet Alliance Defending Freedom, at det er en glidebane, som vil tage chancer fra kvinder, der er født som kvinder.

– Det her handler ikke om kønsidentitet. Det handler om biologi. Mænd, der identificerer sig som kvinder, eller som fysisk skifter køn, har stadig biologiske fordele, siger advokaten Christiana Holcomb.

Laurel Hubbard, der indtil 2012 hed Gavin, er en af flere transkønnede, som konkurrerer ved dette års OL, i kvindernes discipliner. (Foto: EDGARD GARRIDO)

Stater forsøger at blokere for transkønnede

En række stater i USA såsom Idaho, Mississippi, Arkansas, Tennessee, Alabama, West Virginia og Montana har alle vedtaget love, der skal forhindre transkønnede i at deltage i highschool-sport for kvinder.

Love som vil blive retsligt udfordret af borgerrettighedsgrupper.

Men i andre stater som Connecticut er det anderledes. Her har man slået fast, at inklusion er altafgørende. Det er dog ikke sket, uden at det har skabt stor debat.

Berøringsangst blandt forældre

Chelsea Mitchells mor siger, at spørgsmålet har skabt store konflikter i lokalområdet og gjort det svært at tale frit til skolemøder.

– Det har været vanskeligt at tale om. Der har været stor berøringsangst. Men langt de fleste forældre synes, at det her er forkert. At det ikke er rimeligt for pigerne. Alle skal have lov at deltage, men de skal deltage, hvor de biologisk hører til, siger Christy Mitchell.

59 SEKUNDER

Organisationen ACLU, som arbejder for LGBT+-personers rettigheder har udtalt, at det her i høj grad handler om at forhindre diskrimination.

Det handler ifølge organisationen om, at transkønnede skal have ret til at deltage i sport ligesom alle andre unge, og helt konkret udtaler ACLU, at de to atleter, der var årsag til retssagen, hører hjemme i pigernes kategori, fordi de identificerer sig som piger og er piger.

Sag afvist i første instans

Chelsea Mitchell har tabt sagen i første instans. Dommeren afviste søgsmålet, fordi de to transkønnede atleter har taget deres afgangseksamen og ikke længere går i highschool.

Og da Chelsea og de andre atleter bag søgsmålet ikke kunne nævne andre transkønnede atleter i lokalområdet, mente dommeren ikke, der var belæg for en sag eller for økonomisk kompensation.

– Jeg ser den her kendelse som et udtryk for, at lige konkurrence åbenbart er ligegyldigt for retten. Det er det ikke for mig. Det her handler om kvinders rettigheder – og for mig personligt – handler det om de fire mesterskabstitler, jeg blev snydt for, siger Chelsea Mitchell.

En oversigt over konkurrencer i staten viser, at Mitchell ikke har tabt alle vigtige løb. Sidste år vandt hun over en af de transkønnede atleter.

– Ja, jeg vandt ét løb, fordi den topseedede transkønnede atlet blev diskvalificeret ved det løb, ellers havde jeg da aldrig vundet, siger hun.

Jagten på legater

I USA er mesterskabstitler i highschool ikke kun et spørgsmål om ære og prestige. Det handler i høj grad også om legater til universiteter, som kan være svære at komme i nærheden af for mange familier.

– Der sidder talentspejdere til mesterskaber. Så det her kan frarøve unge kvinder vigtige fremtidsmuligheder, som i stedet tilfalder atleter, der tidligere var mænd, siger advokaten Christiana Holcomb.

Skoleatletikforbundet i Connecticut, CIAC, som blev sagsøgt af Chelsea Mitchell skriver til DR, at rettens afgørelse viser, at CIAC handlede i overenstemmelse med føderale- og Connecticuts love, og at organisationen ser inklusion som altafgørende i sport.

Mine OL-chancer skal ikke forsvinde

Chelsea Mitchell har sikret sig et såkaldt scholarship og går i dag på universitetet i staten Virginia, men sammen med sin advokat har hun tænkt sig at tage sagen hele vejen til landets højesteret, hvis de ikke vinder i næste instans.

– Jeg har selv drømme om et OL i fremtiden. Og det skal være på fair og lige betingelser. Hvem siger, at jeg – eller en anden kvindelig atlet – ikke kan miste en udtagelse, en plads på holdet, fordi en transkønnet vinder pladsen. Det er ikke fair. Og jeg vil kæmpe for fair konkurrence, slutter Chelsea Mitchell.

Dele
E-post
Facebook
Twitter
LinkedIn
Bli med i diskusjonen
Flere

Aktuelle nyheter

Foto fra Vecteezy

Toyota trekker støtte til pride-parader

Toyota gir efter for anti-woke-mobben, skriver Pink News. For politisert Det er Document.no som omtaler saker, og Document.no skriver: Bilprodusenten har kunngjort at de i USA