Det er ikke nok at føle sig som en kvinde, når man(d) stiller op i fysiske sportsgrene, fastslår ny rapport fra Dansk Idrætsforbund. Det er Kristeligt Dagblad som skriver:
I fredags triumferede en transseksuel teenager med tre ja’er fra dommerne i ”X Factor” på TV 2, mens musikeren og programmets veterandommer, Thomas Blachman, hyldede ”blødgørelsen af mandeidentiteten” som vor tids måske største usynlige revolution. Samme dag udsendte Dansk Idrætsforbund (DIF) en rapport, der kommer med anbefalinger til landets specialforbund og idrætsforeninger, når det gælder inklusion af transkønnede, interkønnede og nonbinære i idrætslivet. Og de skal være velkomne, fastslår Rikke Rønholt Albertsen.
Hun er bestyrelsesmedlem i DIF og en del af arbejdsgruppen bag rapporten, som har været flere år undervejs.
”Jeg bliver tit spurgt, hvor mange transkønnede, interkønnede og nonbinære, der egentlig er i idrætslivet. Når det måske ikke er så mange, som der kunne være, skyldes det nok, at de ikke har følt sig velkomne, så det har vi set på, hvordan man kan ændre,” siger hun.
For eksempel anbefaler rapporten, at man skal lave en tredje afkrydsningsmulighed, når man søger ind på et sportshold.
”På den måde sikrer vi, at dét at få rørt sig til en sport ikke er et spørgsmål om at kunne identificere sig med en tilmeldingsblanket,” siger Rikke Rønholt Albertsen og tilføjer:
”Vi vil gerne følge med tiden, og i tiden bliver det mere og mere klart, at man ikke kun kan føle sig som en mand eller en kvinde, men også som noget midt i mellem. Ligesom vi skal lære at sortere affald i flere spande for at passe på miljøet, skal vi nu også bare lære at betragte køn i flere grupper, så alle føler sig velkomne.”
Tror man – herunder mænd – at rapporten giver en genvej til medaljepodiet, bliver man nok skuffet. For rapporten fastslår, at det trods alt ikke er nok at føle sig som en kvinde, hvis man som biologisk mand har lyst til at konkurrere med kvinder på eliteniveau i sportsgrene, der kræver stærk fysik.
”De allerbedste biologiske kvinder har simpelthen ikke en chance mod de allerbedste mænd i sportsgrene, hvor man konkurrerer fysisk,” forklarer Rikke Rønholt Albertsen og uddyber:
”Der er jo en grund til, at vi lader folk konkurrere i forskellige klasser. Vi har vægtklasser, aldersklasser og mande- og kvindeklasser for at gøre konkurrencen fair. En voksen mand kan heller ikke stille op i juniorrækken, hvis han føler sig som et barn. Og en sværvægter kan ikke stille op i 50 kiloklassen. Derfor har vi spurgt os selv, om det ville være rimeligt over for de biologiske kvinder, hvis kvindeklassen var den eneste klasse, man kunne identificere sig ind i, hvis man bare skifter cpr-nummer. Og der vil være nogle idrætsgrene hvor det ikke vil give mening,” siger hun.
Balancen er at lade alle føle sig velkomne uanset kønsidentitet, men samtidig lave fair kvalifikationsregler for at stille op i bestemte klasser, tilføjer hun.
