Hva svarer sexologer når foreldre spør om kjønnsdysfori?

Hvordan svarer sexologer på foreldres spørsmål om behandling av barn med kjønnsdysfori. Her er et eksempel fra Danmark, og denne sexologens påstander om pubertetsblokkerende hormoner, bør være en vekker for flere.

Min søn er en pige

Jeg er meget i tvivl om, hvorvidt jeg skal give mit barn mulighed for at få hormonblocker (et lægemiddel, der stopper barnet i at gå i pubertet. Man sætter den på pause, men skifter ikke biologisk køn, og man kan stoppe med lægemidlet og gå i pubertet på et senere tidspunkt, red.) i en periode, indtil vi finder den rigtige løsning? Hun er født som dreng, men identificerer sig som pige og er ni år gammel.

Det kan jo give mulighed for, at mit barn kan komme i sin ‘rigtige’ pubertet og netop leve meget mere autentisk.

Hvad er dit syn på det område?

Hilsen den fortvivlede mor 

 

Svar fra ledende overlæge i sexologi Astrid Højgaard

Kære fortvivlede mor
Det er hjertegribende, og jeg har meget respekt for dig, fordi du er så respektfuld i din omtale af dit barn. Du bruger pronominen ‘hun’ om dit barn, selvom det er tildelt drengekønnet ved fødslen. Så du anerkender dit barns identitet.

Men du skal ikke være fortvivlet, for at være transkønnet er en normal variant, ligesom det er normalt at være ciskønnet (at man identificerer sig som det køn, man er født som). Det er bare ikke lige så almindeligt (man anslår, at 0,5 procent er transkønnede, red.).

Det er heller ikke almindeligt at være rødhåret, men det er jo ikke unormalt. Man skal huske, at allerede når et barn er tre år, begynder dets kønsidentitet at komme til udtryk – man ved, hvad man er, så ni år er ikke en tidlig alder at vide det i.

Om du skal give hende hormonblockere er ikke din beslutning alene. I Danmark er der ét sted, hvor man tilbyder udredning og behandling af transkønnede børn, og det er på Rigshospitalet, hvor mange forskellige fagpersoner taler med barnet og familien, inden man tager stilling til, hvad der skal ske.

Men allerførst skal du kontakte jeres egen læge for at blive henvist.

Hvis det viser sig, at fagfolk, forældre og barnet synes, det er en god idé, så giver hormonblockere en pause fra barnets udvikling, hvor der er tid til at tænke sig om og på den måde få en større modenhed, før der skal træffes drastiske beslutninger.

Og så skal man huske, at man altid kan stoppe igen, og så vil barnet gå i den pubertet, man så har udskudt. Men alt held og lykke til dig og din familie!