Avisen Kristeligt Dagblad skriver:
Kun 1,7 procent af alle børn og unge har en autismediagnose, men alligevel udgør børn med autisme omtrent en tredjedel af alle, der ønsker at modtage behandling for kønsdysfori – det vil sige lidelsen, hvor ens kønsidentitet ikke stemmer overens med ens biologiske køn.
Det viser materiale fra Sexologisk Klinik i København, der udreder børn og unge for kønsligt ubehag. Klinikken har i 2022 og tidligere i denne måned holdt møder med Sundhedsstyrelsen om udviklingen i patienter under 18 år, der ønsker behandling for, at de ikke føler sig tilpas med det køn, de har fået ved fødslen.
Kristeligt Dagblad har set præsentationerne fra de to møder, som giver et indblik i, hvorfor de danske sundhedsmyndigheder de seneste år har slået bremsen i, når det handler om at udskrive hormoner, der varigt kan ændre denne gruppe patienters kønsudvikling.
I præsentationerne skriver Sexologisk Klinik, at 90 procent af patienterne er mellem 11 og 17 år, men at denne gruppe skiller sig så markant ud fra voksne med kønsdysfori, at der ikke er sikker evidens for at behandle dem med hormoner. For eksempel er forekomsten af psykiske problemer meget større hos denne gruppe, som har såkaldt pubertetsrelateret kønsdysfori.
Mellem 30 og 40 procent af dem har autisme, og kønsfordelingen i denne gruppe er også langt skævere end hos voksne, der søger behandling. 75 procent af de 11-17-årige udredte er født som piger. Derudover har hormonbehandling mindre effekt på disse børns velbefindende.
Overlappet mellem autisme og kønsdysfori stemmer overens med udenlandske erfaringer, men der er ikke meget forskning på området, understreger Niels Bilenberg, som er professor i børne- og ungdomspsykiatrien i Region Syddanmark. Han har ikke den endegyldige forklaring på, hvorfor der blandt børn med kønsubehag er en overhyppighed af autismediagnoser. Men der er nogle oplagte sammenhænge mellem de to tilstande, fortæller han.
”Hvis man ligger i den mildere ende af autismespektret, hvilket er tilfældet for denne gruppe af børn, er der mange med usikker og søgende identitet. Disse børn gør sig mange overvejelser om, hvem de egentlig er. Derfor har de sandsynligvis også en kortere vej hen til også at overveje deres kønsidentitet sammenlignet med de fleste andre mennesker,” siger han.
Ingen sikker evidens
Fra 2016 til 2022 er godt 1300 børn og unge blevet udredt for kønsdysfori på Sexologisk Klinik. Ud af dem er 341 blevet sendt i hormonbehandling. Men udviklingen på området har fået sundhedsvæsenet til at være mere påpasseligt med denne behandling. Hvor en tredjedel af alle børn og unge i udredning blev henvist til hormonbehandling i 2019 og 2020, var det i 2022 kun seks procent, der blev henvist til hormonbehandling.
Ifølge Sexologisk Kliniks præsentationsmateriale kender de til ni børn og unge, som har fortrudt at have påbegyndt hormonbehandling, men de har ikke overblik over, hvor mange der samlet fortryder. Samtidig skriver klinikken, at man ikke har sikker evidens for behandlingen, samt at det er et reelt dilemma, om det er lægeligt forsvarligt at hormonbehandle børn og unge med pubertetsrelateret kønsdysfori på grund af den manglende viden.
Formuleringerne i præsentationsmaterialet er interessante, mener Morten Bangsgaard, der er næstformand i Center for Familieudvikling og tidligere medlem af Det Etiske Råd.
“Jeg synes, at det bør give anledning til, at vi ser på, hvordan vi kan beskytte nogle af disse børn og unge mennesker i en meget sårbar periode i deres liv. For år tilbage fjernede man transseksualitet som en psykiatrisk diagnose, og jeg kan nogle gange tænke, at man har gjort dem en bjørnetjeneste. Man kunne overveje at genindføre det som en diagnose for at sikre, at de får den rette behandling,” siger han.
Overlæge og tidligere formand for Det Etiske Råd Gorm Greisen har også set materialet og lægger først og fremmest mærke til formuleringerne om, at der ikke er sikker evidens for behandlingen.
“Ligesom med andre nye behandlinger er man lidt på herrens mark, når man ikke før har behandlet sine patienter i så stort et omfang. Man kunne selvfølgelig sige, at de burde have gået langsommere frem, fordi vi heller ikke for år tilbage vidste meget om behandlingen. Men jeg hæfter mig mere ved, at de har reageret på erfaringer og nu har ændret kurs,” siger overlægen, som også bemærker, at Sexologisk Klinik nævner, at klinikken ikke kun skal antage et menneskerettighedsperspektiv, men også et patientsikkerhedsperspektiv.
“Jeg tror, at der kan være en konflikt på dette område mellem aktivister og lægefagligheden. Aktivister ser spørgsmålet om køn og identitet som et menneskerettighedsspørgsmål. Det gør lægerne nok også, men vil nu på baggrund af erfaringerne med behandlingen betone spørgsmålet om patientsikkerhed mere.”
Kristeligt Dagblad har uden held forsøgt at få en kommentar fra Sexologisk Klinik. Avisen har også forsøgt at få en kommentar fra Autismeforeningen, men foreningen er ikke vendt tilbage på henvendelsen.
