Transaktivister presser filosofiprofessor til å si opp

Foto: Zhanhui Li fra Unsplash
Foto: Zhanhui Li fra Unsplash

Torsdag kastede feministen Kathleen Stock håndklædet i ringen. Det er den danske avisen Kristeligt Dagblad som skriver:

Hun sagde op som filosofiprofessor ved University of Sussex i Brighton, efter at hun havde været målet for en flerårig hadefuld kampagne fra transaktivister. Hendes forbrydelse var og er, at hun har talt for kvinders ret til at være kvinder – hvilket af nogle grupper bliver set som et angreb på transpersoner, der identificerer sig selv som kvinder, selvom deres biologiske køn er som mand.

Med andre ord er hun en ”terf”. En forkortelse, der står for ”trans-exclusionary radical feminist” – hvilket betyder en radikal feminist, der vil udelukke transpersoner.

På britiske universiteter er det tidens mest brugte og nok værste skældsord, og Kathleen Stock har været genstand for overvejende anonyme protester fra demonstranter, der gemte sig bag masker.

”Jeg er ked af at annoncere, at jeg forlader University of Sussex. Det har været nogle svære år, og det har været en absolut forfærdelig tid for mig og min familie. Jeg lægger det nu bag mig. Nu venter en lysere fremtid, håber jeg,” skriver hun på Twitter .

Den udmelding blev mødt med et triumferende svar fra transaktivisterne blandt de studerende på universitetet.

”Den umiddelbare reaktion blandt studerende og ansatte er, er dette er en velkommen opsigelse. Vi har stået sammen om denne kampagne, hvor vi på fredelig vis har protesteret, og vi er stolte af resultatet,” siger den 23-årige studerende Rio Jacques til avisen The Times .

Rio Jacques er usædvanlig i den forstand, at det er en navngiven person. Som avisen The Guardian noterer sig, så har stort set ingen ønsket at lægge navn til den overordentligt personlige kampagne mod Kathleen Stock.

Politisk kritiserer den ansvarlige minister universitetet for ikke at have beskyttet professorens frihed til at ytre sig og til at forske.

”Det er absolut rystende, at det giftige arbejdsklima på University of Sussex har gjort det uholdbart for professor Stock at fortsætte i hendes rolle der. Ingen akademiker skal nogensinde bringes i en situation, hvor vedkommende frygter for sin personlige sikkerhed. Denne vedvarende kampagne med mobning og intimiderende opførsel, som hun har været udsat for, er mere end beklagelig, og sagen burde aldrig have udviklet sig til at komme så vidt,” siger den konservative minister for højere uddannelser, Michelle Donelan, til BBC .

Hun henviser dermed til, at universitet ikke har gjort nok for at beskytte en professors ytringsfrihed.

Rektor Adam Tickell har ganske vist sagt, at universitetet vil forsvare filosofiprofessorens ret til at forske og ytre sig – uden at blive udsat for chikane.

Men hans reaktion på hendes afsked var nok sympatisk, men også i den lunkne afdeling.

”Vi havde håbet, at professor Stock ville være i stand til at vende tilbage til arbejdet, og vi ville have støttet hende deri. Hun har besluttet, i lyset af de seneste begivenheder, at det ikke er muligt, og vi respekterer og forstår den beslutning,” siger Adam Tickell ifølge avisen Daily Mail .

Men som kommentatoren Stephen Daisley skriver i magasinet The Spectator, så er opbakningen fra universitet kommet for sent og alt for halvhjertet.

”Universitet er stærkt forsinket kommet med et halvanstændigt forsvar for hendes ytringsfrihed. Men et meget hurtigere indgreb, i stedet for at støtte mobbende tyranner på grund af manglende rygrad, kunne have reddet, hvad der i forvejen er en middelmådig uddannelsesinstitution, fra at miste en skarp og inspirerende tænker,” skriver han om den måde, Kathleen Stock følte sig tvunget til at opsige sit job på University of Sussex på.

Dele
E-post
Facebook
Twitter
LinkedIn
Bli med i diskusjonen
Flere

Aktuelle nyheter

Foto fra Vecteezy

Krever ledelsen i Hamar frikirke for mye?

Eldsterådsmedlem fikk ikke reservere seg mot å forkynne Frikirkens konservative samlivslære. Det får Frikirkens tidligere nestleder til å etterlyse tilsynssak. Det skriver Vårt Land. Vårt